Min bøn 1/1/2018 for den menneskelige familie: Illumina (latinsk for “Oplys mig”)
“I det 21. århundrede står menneskeheden overfor en lang række enorme problemer.
På Oxford Martin School forsker man i, hvordan man kan løse globale problemer, og ifølge centrets grundlægger James Martin er vores alvorligste fremtidige udfordringer følgende:
* global opvarmning
* overbefolkning
* vandmangel
* ødelagte have
* massesult
* ørkendannelse
* ekstrem fattigdom
* globale folkevandringer
* religiøs ekstremisme.
I sin bog The Meaning of the 21st Century skriver James Martin, at han frygter, at menneskeheden er på vej ind i en ny middelalder – hvis vi da overhovedet overlever.
Det nye er, at hvor evolutionen plejede at være bestemt af de problemer, naturen lagde i vejen for arterne, er vores nuværende problemer menneskeskabte.
De kan ikke modvirkes med den tankegang, der har frembragt dem.
De er så omfattende, at de ikke kan løses af hverken individer eller nationer.
Og vi har afsindig travlt, hvis vi skal nå det i tide.
“Much of what needs to be done is not happening”, skriver Martin. “Todays computer models show that we are not adapting quickly enough because we are not thinking ahead. (…) Today´s young people will collectively decide whether civilization survives or not.
Jorden befinder sig i en voldsom ubalance, der er skabt af for meget yang energi og for lidt yin.”
Uddrag af min Gyldendal Business bog Fremtiden er Feminin – 7 Spilleregler i det 21. århundredes lederskab.
Derfor spiller jeg i dag den sang, der har inspireret mit virksomheds navn: Illumina.
Illumina betyder “oplys mig”.
Og jeg mener det netop er oplysning, vi har brug for nu.
Lys på problemerne – og en ny bevidsthed at løse dem med.
Fokus på lyset – ikke på at genskabe en mørk middelalder med teknologisk overdrive og for lidt fokus på humaniteten.
Du kan bruge sangen til at tage en yin pause.
Luk øjnene og fokusér på, hvor i dit eget liv, du har brug for lys.
Og når du selv står overfor store problemer, så kald på Lyset.
Vi ved, at det rent neuroligisk, biokemisk og kreativitetsmæssigt gør en stor forskel.
Hvor stress, bekymringer og angst lukker for kreativiteten, åbner vi for den med bøn og fokus på lyspunkterne.
Godt nytår og god fremtid.
Lyse hilsner
Kirsten